I begyndelsen af 2019 udvider Amazon sine aktiviteter til også at omfatte Danmark. Det blev bekræftet af tech-giganten i sidste uge, og meldingen lyder på, at vi skal forvente at deres aktiviteter starter op i første kvartal af 2019.

Med Amazons indtog i Danmark forventes det, at danskernes i forvejen aktive netshopping-aktiviteter vil blive påvirket af gigantens tilstedeværelse i Danmark. Spørgsmålet er dog, hvor stor Amazon-effekten vil være på det danske marked? Den såkaldte ”Amazon-effekt” kan defineres som de implikationer og indvirkninger, som tilstedeværelsen af online-markedspladsen har på de traditionelle forretningsmodeller i et givent marked.

Årsagen til, at man vi forventer en effekt hos de danske forbrugere efter Amazons indtog er, at web-giganten har introduceret en næsten gnidningsfri og direkte købsproces for forbrugerne via nettet. Det øger forbrugernes forventninger til en nem og effektiv købsproces, uanset om de handler online eller offline. Udover Amazons kommende tilstedeværelse i Danmark som en online markedsplads, forventer vi også at forbrugernes købsadfærd vil ændre præmisserne i detailhandlen. Forbrugerne kan, udover online-indkøb, også bruge platformen til at tjekke priser, søge efter produkter og sammenligne produkter ved at læse de mange anmeldelser på Amazon. Derfor tvinger de stadigt mere uklare linjer mellem online og offline de fysiske detailhandlere til at reevaluere deres fysiske lokationers rolle og samtidig forbedre deres online indsats.

Succes på Amazon og andre markedspladser kræver særligt fokus på fire områder:

  • Dynamisk prissætning af produkt- og budpriser
  • Optimering af varelager og indkøb
  • Feed management og stram styring af produktinformation
  • Tracking af avance i realtime

Den rigtige tilstedeværelse for et brand, online såvel som offline, er en afgørende parameter for at kunne agere i et marked, hvor Amazon gør sin indtræden. Hos PHD har vi et dedikeret ecommerce team, som bl.a. rådgiver om de områder, som man som detailhandlende bør fokusere på, hvis man skal optimere sit salg via online markedspladser.

For at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte PHDs Head of Digital Ole Thonesen: ole.thonesen@phdmedia.com