N\u00e6sten hver anden dansker (44%) oplever i dag, at det ikke er muligt for dem at beskytte deres personlige data i forhold til, hvordan de bliver anvendt til markedsf\u00f8ring eller analyse. Blandt dem f\u00f8ler de fleste, at det er n\u00f8dvendigt for dem at dele deres persondata for overhovedet at kunne bruge en service eller tjeneste, og mange f\u00f8ler det er sv\u00e6rt at finde ud af, hvad virksomhederne faktisk bruger deres data til. Det er en bevidsthed eller holdning, som vi forventer kun vil blive mere udbredt blandt danskerne alene p\u00e5 grund af myndighedernes og mediernes store fokus p\u00e5 emnet, og p\u00e5 trods af de mange regulatoriske og tekniske stramninger, som allerede er blevet helt eller delvist implementeret.<\/p>\n
<\/p>\n
Mange danskere f\u00f8ler et tab af kontrol, men er ogs\u00e5 ret passive<\/strong><\/p>\n Der er blandt danskerne mange forskellige, og i nogle tilf\u00e6lde ogs\u00e5 modsatrettede, holdninger til deres persondata. Eksempelvis er der p\u00e5 den ene side mange, der finder cookie-pop-ups irriterende – som jo er en foruds\u00e6tning for at kunne h\u00e5ndtere brugernes samtykke – og p\u00e5 den anden side er der mange, der f\u00f8ler de har mistet kontrollen. Der er samtidig ganske mange, der er passive i forhold til mulighederne for at kontrollere brugen af deres persondata, og relativt f\u00e5, som faktisk g\u00f8r noget aktivt. Passiviteten skyldes enten, at de f\u00f8ler datadeling er en foruds\u00e6tning eller n\u00f8dvendighed for, at de kan bruge tjenesterne, og for andre er det fordi de grundl\u00e6ggende har tillid til virksomhedernes brug af deres personlige data.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n De globale techselskaber m\u00f8der ikke forbrugernes forventninger til opsamling af data<\/strong><\/p>\n Vi har i analysen ogs\u00e5 spurgt ind til danskernes forestilling om, hvilke informationer de p\u00e5 den ene side tror techselskaberne Google og Facebook har om dem, og p\u00e5 den anden side, hvilke informationer de synes det er i orden de har. Der er nogle variationer mellem Google og Facebook alt afh\u00e6ngig af, hvad man som bruger forventer at tjenesterne skal bruge af oplysninger for at kunne fungere i praksis. Det generelle billede er en meget stor kl\u00f8ft mellem, hvad man som bruger tror de har af oplysninger, og hvad man finder i orden, at de har. Det kan blandt andet bem\u00e6rkes, at hele 4 ud af 10 danskere tror, at Facebook og Google generelt lytter med og opsamler informationer omkring det man taler om.<\/p>\n Facebook og Google er vidt udbredte tjenester, hvor relativt mange brugere nok mere eller mindre bevidstl\u00f8st har accepteret betingelserne og dermed afgivet samtykke, og derfor vil der helt givet ogs\u00e5 v\u00e6re et fortsat fokus fra myndighederne i EU og lokalt p\u00e5 disse tjenester, n\u00e5r det handler om at beskytte data.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n S\u00e6rligt m\u00e6nd er opm\u00e6rksomme p\u00e5 at beskytte sine personlige data<\/strong><\/p>\n Generelt giver danskerne udtryk for, at de benytter flere forskellige virkemidler til at beskytte sine persondata. Vi ved at adspurgte data har en tendens til at overvurdere brugen, da nogle nok svarer mere ud fra deres \u00f8nskede og ikke deres faktisk adf\u00e6rd. Det kommer blandt andet til udtryk ved brugen af adblockere, som er noget mindre udbredt i praksis. Det viser analyser fra blandt andet AudienceProject.<\/a><\/p>\n Men for en lang r\u00e6kke af de forskellige virkemidler til at beskytte egne persondata, er det dog v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at der er signifikante forskelle mellem k\u00f8nnene. M\u00e6nd er generelt meget bedre end kvinder til at slette sporene efter sig eller browse anonymt. Det skyldes en kombination af, at kvinder generelt har st\u00f8rre tillid til virksomhederne, og at m\u00e6ndene tydeligvis har mere at skjule for virksomheder og andre.<\/p>\n <\/p>\n Cookiesamtykkeboksen er en regulatorisk \u00e6ndring med stor effekt p\u00e5 beskyttelsen<\/strong><\/p>\n De indsk\u00e6rpede retningslinjer fra Datatilsynet omkring indsamlingen af samtykke til cookies og behandlingen af personoplysninger har som bekendt resulteret i brugen af nye samtykkebokse p\u00e5 mange danske websites.\u00a0<\/a><\/p>\n En ud af to danskere trykker generelt ‘OK’\/’Accepter’ med det samme p\u00e5 samtykkeboksen, og t\u00e6nker ikke yderligere over det. Den anden halvdel accepterer kun de n\u00f8dvendige eller tilpasser yderligere. Det er selvf\u00f8lgelig den generelle adf\u00e6rd og erfaringerne viser, at accept-raten varierer meget p\u00e5 tv\u00e6rs af websites og kategorier af disse. Den er typisk 75-80%, n\u00e5r man i praksis kigger p\u00e5 det enkelte website.<\/p>\n <\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/www.phdmedia.com\/denmark\/wp-content\/uploads\/sites\/55\/2021\/08\/personlig_data_1.png\")
<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a><\/p>\n