Locations
PHD Media Denmark > News > Danskernes forbrug er faldet markant under Corona-lockdown  
March 26 2020

Danskernes forbrug er faldet markant under Corona-lockdown  

News Uncategorized

En ny undersøgelse af danskernes forbrug foretaget af Danske Bank, viser store forskydninger – både i det totale forbrug, men også indenfor specifikke brancher med særligt store udsving.  

Undersøgelsen tager udgangspunkt i Danske Banks kunders forbrug med kort og MobilePay betalinger. Her fremgår det, at hvis vi udelukker indkøb i supermarkeder, så bruger danskerne i disse dage 30-40% færre penge, end de gjorde i samme periode sidste år. Det store fald i forbruget rammer særligt de forretninger, der nu har tvangslukket, men der er også brancher, der har oplevet en stor stigning i denne periode.

Netop supermarkederne er en af de brancher, der har set store udsving. I forbindelse med den gradvise nedlukning, blev forbruget i supermarkederne næsten fordoblet i forbindelse med Mette Frederiksens pressemøder, som på de tilsvarende datoer i 2019. Herfra har forbruget igen fundet et mere jævnt niveau, men ligger stadig 20-30% over 2019.  

Brancher der lider
Det giver sig selv, at når forretninger tvinges til at holde lukket, så har det en negativ indvirkning på omsætningen, og derfor er det naturligvis også de tvangslukkede forretninger, der tager de største slag. Således er forbruget på biografer, turistattraktioner, museer og hoteller stort set ikke-eksisterende. Det samme billede tegner sig hos restauranter, hvor undersøgelsen melder om 60-70% lavere forbrug end 2019. Den smule forbrug der ligger nu er igennem take-away.

På samme måde kan det heller ikke komme bag på mange, at rejse-branchen har det hårdt i disse dage. Danske Banks undersøgelse fortæller således, at allerede i februar 2020 gik forbruget markant nedad hos rejsebureauerne, som har ligget under indeks 50 stort set hele marts måned. Tilsvarende voldsomme fald i forbruget ser vi hos flyselskaberne. Det understreges i øvrigt af, at Googles søgevolumen på et søgeord som ’flybilletter’ lige nu er på sit laveste niveau i 5 år.  

Generelt har danskerne løbende brugt mindre og mindre tid og penge på transport igennem marts måned, og er nu helt nede på et fald på 70-80% sammenlignet med sidste år. Fra 17. marts og frem har der ydermere været et stort fald i forbruget på benzintanke, hvilket både skyldes mindre kørsel og lavere priser på brændstof.  

Et lyspunkt
Meget tyder dog på, at danskerne ikke er gode til bare at sidde stille derhjemme i deres boliger, hvilket har ført til en stigning i forbruget af gør-det-selv projekter. Her er forbruget til byggematerialer, maling og lignende steget med omkring 50% sammenlignet med 2019.  

En anden stor stigning er i alt forbrug relateret til sundhed og medicin, som har oplevet stor fremgang. Den 15. marts 2020 så vi et forbrug, der var 110% højere end året før, og ligger generelt langt over niveauerne fra 2019. Den øgede interesse for medicin og sundhedsprodukter kan opsummeres meget godt ved den eksplosion der eksempelvis er sket i søgetermen ’håndsprit, som ses illustreret nedenfor’.

 

 

 

Andre nyheder

Flere nyheder
arrow_downarrow-down2arrow-left-largearrow_leftarrow-right-chevronarrow-right-largearrow-right-linkarrow_rightcrosscross2mailpersonphonepinAsset 1play2searchsocial-facebooksocial_googleplussocial_instagramsocial_linkedin_altsocial-linkedinsocial_pinterestlogo-twitter-glyph-32social-vimeosocial_youtubetick