Facebook har netop lanceret Facebook Shops — en e-commerce platform der skal give virksomheder mulighed for at aktivere retail-orienteret indhold og aktivere brugerne fra informationssøgning til i sidste ende direkte køb hos Facebook. Platformen rulles ud hurtigere end planlagt, og ser vi på udviklingen indenfor nethandel, så kommer netop dén beslutning ikke som den store overraskelse.
Covid-19 har generelt løftet e-handel på tværs af en lang række kategorier. Undersøgelser fra blandt andet FDIH viser at danskernes nethandel under Covid-19 (maj 2020) er steget med 10–12%-point indenfor mad, bolig og elektronik. 20% forventer at de vil handle mere de næste 12 måneder end de har gjort, de seneste 12 måneder. 61% af forbrugerne, som køber varer inspireret af sociale medier, foretager oftest købet online og 17% af forbrugerne følger ‘sælgende’ sociale medieprofiler fra virksomheder — for mænd gælder dette imidlertid 28%.
Facebook Shops er en platform, der bygger videre på den tiltagende kobling mellem sociale medier og køb af varer online. Det er tydeligt at se, at Shops har til formål at udbygge Facebooks egen forretningsmodel betragteligt, når først de aktiverer et digitalt økosystem, som nu også kan løfte et område, der ellers er stærkest repræsenteret ved Google og Amazon.
I dette indlæg fokuserer vi på, hvilke muligheder Facebook Shops giver — og om hvilken parathed det kræver af danske virksomheder.
Muligheder der allerede findes dag
Facebook Shops er en samling af nye og allerede eksisterende features på Facebook og Instagram i forhold til at understøtte eCommerce. Således findes følgende allerede:
- Facebook Shops ruller ud gradvist, og en ejer af en eksisterende Instragram Shop profile eller Facebook Page Shops vil modtage en mail, når deres profil/side er konverteret til den nye Facebook Shop platform. Senere på året, vil man kunne oprette en Facebook Shops fra bunden, men først er det konvertering af tidligere løsninger.
- Taggede varer og andet retail-indhold vil nu figurere på Instagram brugerens Discovery feed
- Annoncører kan booste taggede produktpost, som kaldes Instagram Shopping Ads.
Muligheder der testes i USA hos udvalgte annoncører
Der er der nu en helt ny feature, som testes i USA:
- Udvalgte amerikanske annoncører tester ’checkout’ direkte på Facebook, så brugeren kan gennemføre et køb uden at forlade Facebooks platform. Der vil ikke være betalingsgebyr tilkoblet Shops. Det er endnu uvist, om produktet kommer til Danmark.
Fremtidige muligheder, som endnu ikke er lanceret, men som forventes
- Længere ude i horisonten, kan man platformen udvides til at inkludere Messenger og WhatsApp.
Hvordan passer Facebook Shops ind i det danske marked – hvad skal gøres?
Produktudviklingen og idéerne på tegnebrættet fra Facebook kommer nok ikke som en overraskelse for de fleste. Tech-giganterne har ambitioner om at fastholde brugerne, og udvide deres egne forretningsmodel. Flere initiativer på tværs af Facebook, Google og Amazon tegner et billede af tiltagende lukkede digitalt økosystemer. Men hvad kan det betyde for danske annoncører?
For en mindre e-commerce virksomhed giver det nye muligheder for at komme tættere på ’ukendte’ nye kunder, mens det for alle små som store virksomheder gør sig gældende, at indhentninger af samtykker og nedbrydninger af data-siloer vil kræve en yderligere parathed med de begrænsninger, det vil medføre.
Facebook har selv meldt ud — gældende for det amerikanske marked — at den enkelte brugers aktivitet igennem Shops ikke vil være delbar uden samtykke. Data vil blive delt med den virksomhed, du gennemfører købet hos og du skal til- eller fravælge, hvorvidt du ønsker at modtage e-mails fra den pågældende virksomhed. Facebook nævner ikke yderligere til samtykkeordningen, ej heller hvorvidt data kan anvendes af virksomheder videre i egen markedsføring, eller hvordan udrulningen potentielt vil finde sted i Europa. Det er derfor tiltagende væsentligt for virksomheder at rydde op og sammensætte en fornuftig samtykkeordning under juridisk vejledning, hvis dine kunders aktiviteter i Shops skal være muligt at koble til dine øvrige forretningsaktiviteter på sigt.
Foruden samtykkeordningen, så viser bliver Shops et lukket digitalt økosystem, hvor købsprocessen ikke er ’ejet’ af virksomheden selv. Og selvom social commerce længe har været en del af etablerede e-commerce virksomheders strategi, tyder alt på, at virksomheders egen forretningsmodel skal udvides til et netværk af købskanaler. Det vil være klogt at tilse forretningsmodeller og tilpasse det til en omni-channel strategi, hvor data konsolideres og man ikke kun indgår i én kontrolleret værdikæde, men i et udvidet digitalt økosystem, som tech-giganterne for alvor tager skridt hen til — måske snart til Danmark.
Vil du være sikker på, at du drager nytte af muligheden ved den nye platform, kan du altid orientere dig hos din daglige PHD kontakt. Vi kan være behjælpelige med at redegøre yderligere for implikationerne, og vi kan kvalificere jeres systemlandskab i konteksten af Facebook Shops. Ligeledes kan vi være behjælpelige med at holde jer ajour på cases og fremtidige muligheder.